Der er ingen tvivl om at Midtfyns Festival er kommet for at blive.
For sikke en weekend !
Fantastisk musikprogram, masser af solskin og kolde fadøl i lange baner. Der blev hygget, grinet og sunget med i stor stil. Og uanset hvor man kiggede rundt på festival pladsen var der kun højt humør at spore.
Foreningsteltet var godt besøgt. Her stod MitMidtfyn sammen med Midtfyns Husflid, Midtfyns Amatørscene 'MAS', Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne, Idrætscenter Midtfyn og foreningshuset 'Guldhøj'.
Teltet bød på kreative aktiviteter og flere konkurrencer, bl.a. hos MitMidtfyn, hvor man kunne svare på spørgsmål om lokalområder og www.mitmidtfyn.dk. Her deltog i alt 151 festivalgæster, som udover at komme primært fra det midtfynske område, også kom fra byer som Esbjerg, Viborg, Slangerup, Køge og København.
Vinderen af konkurrencen er trukket og det blev Anne-Sofie Damgaard Jensen fra Ryslinge, som er den heldige modtager af et gavekort til Ringe Handelsstandsforening. Hun vil blive kontaktet direkte. Tillykke!
Psst...Husk at du allerede nu kan købe billet til næste års Midtfyns Festival, som afholdes 5. - 7. september 2024 (se www.midtfynsfestival.dk)
Håber vi ses på Midtfyn!
8. marts 2025
Festen blev første gang afholdt ved jubilæet i 1922 og har siden været en fast tradition hvert år.
4. juni 2025
Sødinge Mose med spisning, godt samvær, keglespil og salonriffelskydning.
12. November 2025
Når torsken har nået en tilpas størrelse i november, mødes vi til årets Torskespisning.
5. marts 2025
Formanden aflægger beretning om det forgangne år og om alle fortræffelighederne.