Det gode liv med kronisk sygdom.
Kom til Sundhedsdag i Idrætscenter Midtfyn tirsdag den 17. marts 2026 kl. 15.00-18.00
Forebyggelse, Træning og Rehabilitering – Faaborg-Midtfyn Kommune, Byforum Ringe og Ringe Handelsstandsforening inviterer dig, som lever med en kronisk sygdom, og dine pårørende til en
spændende og inspirerende Sundhedsdag i Idrætscenter Midtfyn (hal 2), Søvej 34 i Ringe.
Dagen vil byde på velkomst ved Lars Scheby, formand for Sundhed og Ældre, fællessang med Bedsteforældrekoret og oplæg af TV-læge Peter Qvortrup Geisling. I kan desuden besøge mere end 30 forskellige stande fra Faaborg-Midtfyn Kommune, byens butikker og forskellige patientforeninger. I vores hyggelige caféområde vil der være mulighed for socialt samvær over en snack og en kop kaffe.
Vi ses til en spændende eftermiddag med fokus på ny viden, sundhed, netværk og socialt samvær!
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.
Gå ind på fmk.nemtilmeld.dk/245/
Tilmeld dig senest den 10. marts 2026.





