Multisportsdag

Ringe Atletikstadion skal moderniseres til Ringe NY Atletikstadion!

En initiativrig gruppe arbejder lige nu seriøst på projektet.
Planen er således:

A) Politikerne i Faaborg-Midtfyn Kommune skal afsætte midler på budgettet, så det slidte (gode) gamle stadion kan opdateres til nye moderne forhold. Derfor er der sendt brev til alle 25 politikere om forslaget med at modernisere stadion.

B) Der er søgt penge i Udviklingspuljen, så der kan laves et arrangement 2. pinsedag.

C) Der er fuld gang i at planlægge en stor ambitiøs indsamling af penge, så vi kan vise politikerne, at der er stor folkelig bred opbakning til projektet. Indsamlingen kulminerer mandag 25. maj (2. pinsedag, samme dag som Royal Run) i tidsrummet kl. 10.00-13.00. Og det sker på tre forskellige måder:

D) Der arrangeres et stort spinningsevent, hvor private, foreninger, firmaer, virksomheder og alle andre kan være med til at cykle kroner sammen.

E) Der skabes kontakt til rigtig mange af de mere end 1.000 personer, som 80-årige Henning Hvistendahl gennem mere end 40 år har trænet på atletikstadion. Alle disse opfordres til at bidrage med et beløb, så ”Kong Henning” kan få et nyt stadion,
før han går på pension.

F) Alle tænkelige foreninger kontaktes og opfordres til at lave en aktivitet, især for egne medlemmer med familier, så disse også kommer på dagen – og opfordres til at bidrage med et beløb – men ellers i det hele taget får en dejlig 2. pinsedag.

Bag det samlede projekt står Midtfyns Pumptrackforening, der har kontakt til en lang række af foreninger og skoler i Ringe, men også private er involveret, informeret og arbejder på projektet.

Arbejdsgruppen består af Marianne Lundgreen, Anita Fald Hansen, Henning Hvistendahl, Claus Fribo, Ann-Sofie Lyder, Per Trabjerg og Troels Stubager.

Vi håber også, du vil støtte op om dagen og indsamlingen!

14. marts 2026

aarsfest-billede

Årsfest

Festen blev første gang afholdt ved jubilæet i 1922 og har siden været en fast tradition hvert år.

10. juni 2026

fugleskydning-billede

Fugleskydning

Sødinge Mose med spisning, godt samvær, keglespil og salonriffelskydning.

11. November 2026

torskespisning-billede

Torskespisning

Når torsken har nået en tilpas størrelse i november, mødes vi til årets Torskespisning.

4. marts 2026

generalforsamling-billede

Generalforsamling

Formanden aflægger beretning om det forgangne år og om alle fortræffelighederne.